Jeg er destruktiv

Jeg er destruktiv, hårdtslående destruktiv.
Det vælder ind over mig i bølger.
Sorte bølger, der knuser isflagen, som den lille stakkels står på. Bliver væltet om og ryger ned i det isende kolde dødsvand.
Døden er ikke farlig. Ikke nu. Hvis den har en mening.
Destruktiv ild brænder i mit indre og er klar til at forvandle alt det, der står i vejen, til grå, grå aske, som blæser bort i vinden.
Destruktiv, der kan tæmmes og give mig kraft og energi, så jeg bliver uovervindelig.
Det er jeg også nu.
Stærk. Destruktiv. Uovervindelig. For jeg har intet at tabe. Nu. I dette øjeblik.
Jeg er destruktiv.