I dag er de alle steder

Hun går på gaden, alene. I dag er de alle steder, det gør ondt at kigge på dem.
De fleste af dem ser hende ikke, men nogle gør. Og så er hun nødt til at forholde sig til dem.
Det er slemt, når det sker. For hun vil egentlig helst bare gå i fred. Uden at de skal lægge mærke til hende. Uden at nogen skal lægge mærke til hende.
På de værste dage er hun nødt til at tage sine forbehold. Det gør hun med solbriller.
De gør, at de ikke kan se hendes øjne. For det er når, de ser dem, ser ind i dem, at de opdager hende.
Så kan de se lige igennem hende, hvis de ser ordentligt efter.
Se ind til alt det der gør ondt.
Ind i hendes sjæl.
I hendes tanker.
Og dem vil hun helst have for sig selv. I hvert fald i fred for alle dem, der ikke kan håndtere dem.
Og sådan er mennesker flest. Har hun fundet ud af.
De går bare der med ryggen til hende, små mennesker uden retning, uden anklager. De er de bedste, og de er de værste.
Og de er ikke selv klar over det.